Alt det, der gør det vestlige højland på Fuerteventura til noget særligt, er en del af dennne vandretur. Din guide fører dig gennem et af øens grønneste områder og golde, vilde landskaber til fiskerbyen Ajuy - og der vil være et par skjulte overraskelser på denne velkendte rute. Fernando, en af vores guider, fortæller: "Hvert år, den tredje lørdag i september, vandrer tusindvis af øboere på pilgrimsfærd klædt i traditionelle kanariske dragter gennem kløften for at tilbede Fuerteventuras skytshelgen".
Opdag dele af Fuerteventura, der ligger uden for de slagne veje, mens vi til fods krydser dale fra landsbyen Vega de Rio Palmas til Las Peñitas. Der vil være masser af stop undervejs og mulighed for at hvile sig i skyggen under et af de mange dadeltræer, der findes på ruten. Takket være det omgivende hav af grøn vegetation og de sjældne klippeformationer kalder lokalbefolkningen området for "Fuerteventuras Oase".
Vi fortsætter langs en kløft mod kysten og når frem til landsbyen Ajuy, hvor bølgerne slår ind mod kysten. Denne afsidesliggende landsby er berømt for sine havgrotter, som du får tid til at udforske sammen med de sorte vulkanske strande. Du kan gå en tur langs kysten ved El Jurado, og køle dine fødder med en dukkert i Atlanterhavets forfriskende vand. Vi spiser en velfortjent picnic, inden vi tager tilbage.